Code of Conduct

Gældende for leverandører til HP Erhvervsbyggeri A/S

1. Introduktion

1.1 Denne Code of Conduct skal tydeliggøre HP Erhvervsbyggeri A/S’s værdier og retningslinjer. Retningslinjerne skal følges og overholdes af alle medarbejdere for at skabe en god arbejdsplads og synliggøre vores værdier overfor både underleverandører og samarbejdspartnere. Det er afgørende for os at skabe en god arbejdsplads og arbejdsvilkår for alle medarbejdere, så man føler sig tryg og godt behandlet.

Code of Conduct kan til enhver tid findes på HP Erhvervsbyggeri A/S’s hjemmeside, hvis man vil vide mere om virksomhedens værdier og retningslinjer.

1.2 Code of Conduct for leverandører omfatter alle HP Erhvervsbyggeri A/S’s leverandører, herunder både leverandører og underleverandører (samt evt. yderligere underleverandører), og gælder for alle medarbejdere, der er tilknyttet vores leverandører.

2. Betingelser for at indgå samarbejde

2.1 I HP Erhvervsbyggeri A/S har vi en forventning om, at vores leverandør udviser ansvarlighed i deres forsyningskæde ved at identificere, forebygge og håndtere risici i forbindelse med menneskerettigheder, arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder, miljø og klima samt forretningsetik og antikorruption.

2.2 Vi forventer også, at vores leverandør løbende arbejder med at identificere risici og sikre, at de træffer passende foranstaltninger for at håndtere eventuelle risici.

3. Manglende efterlevelse fra leverandøren

3.1 Leverandøren er ansvarlig for at sikre, at dennes medarbejdere og underleverandører er bekendt med denne Code of Conduct og til enhver tid gældende internationale standarder og national lovgivning.

3.2 Hvis leverandøren ikke forventer at kunne efterleve denne Code of Conduct, skal HP Erhvervsbyggeri A/S informeres på forhånd, så det er muligt at indgå dialog om, hvordan og hvornår leverandøren vil kunne efterleve principperne.

3.2 Hvis en leverandør overtræder kravene i denne Code of Conduct og udviser gentagende uagtsomhed, eller hvis en leverandør afviser at forbedre sig i forhold til problemområder, forbeholder HP Erhvervsbyggeri A/S sig retten til at afslutte samarbejdet.

3.3 Denne Code of Conduct er ikke tænkt som en fuldstændig liste over alle krav og standarder, men som en vejledning til at sikre ansvarlig virksomhedsadfærd.

3.4 HP Erhvervsbyggeri A/S forventer, at leverandøren løbende stræber efter at forbedre deres præstationer inden for områderne menneskerettigheder, arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder, miljø og klima samt forretningsetik og antikorruption.

4. Krav til leverandøren

4.1 Menneskerettigheder, arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder. I overensstemmelse med HP Erhvervsbyggeri A/S’s engagement for et ansvarligt erhvervsliv, forpligter HP Erhvervsbyggeri A/S sig til at respektere internationale anerkendte menneskeretslige standarder og overholde national lovgivning, og vi forventer det samme af vores leverandør.

Hvad betyder det for dig som leverandør?

4.1.1 HP Erhvervsbyggeri A/S's leverandør skal sikre gode arbejdsforhold for deres medarbejdere og underleverandører med udgangspunkt i FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og ved at integrere UN Global Compacts Ti Principper i sine forretningsaktiviteter.

4.1.2 Det betyder blandt andet, at leverandøren skal sikre, at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne samt under ingen omstændigheder må bruge eller på anden måde drage fordel af menneskehandel eller moderne slaveri, herunder tvangsarbejde, gældsslaveri og børnearbejde.

4.1.3 HP Erhvervsbyggeri A/S s’ leverandør skal aktivt stræbe efter at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for deres medarbejdere, minimere ulykker på arbejdspladsen samt stille det nødvendige sikkerheds- og beskyttelsesudstyr til rådighed, så medarbejdere og underleverandører kan udføre deres job sikkert.

4.1.4 Desuden forventer HP Erhvervsbyggeri A/S, at leverandøren overholder alle gældende regler for ansættelsesforhold og eliminerer diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold samt ikke pålægger uretfærdige restriktioner på medarbejdernes bevægelsesfrihed. HP Erhvervsbyggeri A/S forventer også, at leverandør giver deres medarbejdere mulighed for frit at organisere sig og være medlem af faglige organisationer.

4.2 Miljø og klima

4.2.1 I HP Erhvervsbyggeri A/S , har stort fokus på bæredygtig udvikling og reducering af CO2-aftryk. Der aflægges derfor et årligt CO2-regnskab, og vi opfordrer vores leverandør til at gøre det samme.

Hvad betyder det for dig som leverandør?

4.2.2 Det betyder, at HP Erhvervsbyggeri A/S opfordrer vores leverandør til aktivt at arbejde med og implementere bæredygtige praksisser, der reducerer deres klimaaftryk med henblik på at reducere CO2-udledningerne, begrænse affaldsproduktionen, fremme ressourceeffektivitet og cirkularitet samt beskytte natur og økosystemer.

4.2.3 HP Erhvervsbyggeri A/S ser gerne, at vores leverandør samarbejder med os om at fremme bæredygtige indkøbspraksisser og undersøger mulighederne for at reducere miljøpåvirkningen i vores forsyningskæde. Det kan omfatte krav til produkters brugs- og efterbrugsfase med fokus på energieffektivitet, genanvendelse, logistik, forlængelse af levetid og tilbagetagningsordninger.

4.2.4 Derfor forventer HP Erhvervsbyggeri A/S også, at vores leverandør samarbejder med os om CO2-reducerende indsatser i løbet af kontraktens levetid og kontinuerligt vil arbejde for at kunne levere relevant data omkring drivhusgasudledning til HP Erhvervsbyggeri A/S, hvis det efterspørges.

4.2.5 HP Erhvervsbyggeri A/S er opmærksomme på, at leverandører kan have forskellige risici og udfordringer i forhold til ansvarlig og bæredygtig forretningsadfærd og indgår derfor løbende dialog med vores leverandør for at sikre, at vi stiller markedsrelevante krav.

4.3 Forretningsetik og anti-korruption

4.3.1 HP Erhvervsbyggeri A/S er en troværdig og transparent organisation, der agerer med høj Integritet. I HP Erhvervsbyggeri A/S har vi høje standarder for forretningsetik og afviser alle former for brug af korruption, bestikkelse og misbrug af magt. Vi forventer, at vores leverandør også lever op til disse standarder, og opfordrer jer til at orientere jer i vores anti-korruptionspolitik.

Hvad betyder det for dig som leverandør?

4.3.4 HP Erhvervsbyggeri A/S forventer, at vores leverandør deler vores forpligtelse omkring forretningsetik og aktivt arbejder på at forhindre korruption i alle dens former. Det betyder, at leverandøren har effektive procedurer på plads for at forhindre alle former for korruption i deres aktiviteter. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, bestikkelse, afpresning og uautoriserede betalinger.

Enhver form for korruption, afpresning, bestikkelse eller uautoriserede betalinger, uanset om de tilbydes, modtages eller loves, er strengt forbudt. Vi forventer, at vores leverandør handler i overensstemmelse med disse principper og fremmer en kultur af transparens, ansvarlighed og lovlighed.

4.3.5 HP Erhvervsbyggeri A/S opfordrer desuden til, at leverandøren udvikler og implementerer egne interne politikker og procedurer, så de effektivt forebygger korruption, bestikkelse og misbrug af magt.

Version 1, 2025