Pålideligt erhvervsbyggeri

Pålidelig er én af vores tre kerneværdier. De to andre er stærk og stolt.

Det er nemt at sige, at man som totalentreprenør er pålidelig, men ofte langt sværere at vise i handlinger. Vi viser vores pålidelighed som samarbejdspartner på store byggeprojekter ved altid at aflevere vores projekter til tiden og til den aftalte økonomi.

Vi tilstræber desuden afleveringsforretninger uden fejl og mangler, men også ordentlighed og enestående service, hvis de skulle opstå. Struktur, punktlighed og overblik er også nogle af de værdier, vi vægter højt i samarbejdet med vores kunder.

Vi kan løfte dit byggeprojekt

Vi er også en stærk samarbejdspartner for vores kunder, hvor vi kan tage teten på hele byggeriet som totalentreprenør. Hos os er dit byggeprojekt i stærke og trygge hænder fra start til slut.

Vores faglige stolthed vægter også højt i vores arbejde, og det starter allerede på kontoret, hvor vi har vores egen projekteringsafdeling, tegnestue og myndighedsbehandler. Og det fortsætter hele vejen igennem byggeriet, hvor den gode kommunikation er med til at sikre en effektiv byggeproces.

HP Erhvervsbyggeri er klar til dit byggeprojekt

Vores historie - kort fortalt

Vores historie er startet med vores stifter og nuværende indehaver, Hans Peter Søltoft Holmboe, som støbte fundamentet til det, vi i dag kalder HP Erhvervsbyggeri A/S.

Virksomheden blev grundlagt på den lille ø Fur i Limfjorden - lige nord for Salling. I dag ligger hovedkontoret i Højslev nord for Skive og er drevet som selskab siden 2012.

I 2025 ændrede virksomheden sit navn til HP Erhvervsbyggeri A/S for at understrege rollen som en stærk totalentreprenør for landbrug og industri i hele Danmark.